Nu lancerer FM Mattsson den optimalt mobiltilpassede hjemmeside, som gør livet nemmere for både VVS’ere, forhandlere og gør det selv-folk.

Uanset om man er professionel eller amatør, kan man med informationsguiden på FM Mattssons nye mobiltilpassede hjemmeside finde alt, hvad man kan tænkes at få brug for. Til brug for VVS’ere og andre håndværkere ligger for eksempel hele FM Mattssons produktkatalog med mål og modeller sammen med drifts- og vedligeholdelsesvejledninger her. Hver nat sendes der automatisk oplysninger til webserveren om produktopdateringer, eller hvis der er kommet nyt til. Produktkataloget indeholder derfor altid dugfrisk information.

Fordelene ved den nye hjemmeside er for forhandlere, at de let og ubesværet kan vise en mængde forskellige billeder og hurtigt få de oplysninger frem, som er nødvendige for nemt at kunne hjælpe kunderne.

Gør det selv-folk har selvsagt også nytte af hjemmesiden. De kan blandt andet finde FM Mattssons smarte armaturskolen med nemme instruktionsfilm om, hvordan man for eksempel skifter pakninger og ordner utætte blandingsbatterier. Her er også en funktion, som ud fra brugerens geografiske position oplyser om nærmeste forhandler med tilhørende vejbeskrivelse.

Hjemmesiden nås med et link, som automatisk kommer frem, når man via sin mobil surfer ind på fmmattsson.dk. På den nye side kan man nå frem til den centrale information, der er pakket på en nemt tilgængelig og brugervenlig måde, tilpasset mobiler og tablets. Det kan også lade sig gøre at gå ind på den mobiltilpassede side via det direkte link m.fmmattsson.dk.

Udskriv siden  
Luk

Tip en ven om denne side

Send
Send
Del
Stäng