
FM Mattsson udvider 9000E-serien med blandingsbatterier til bruseniche og badekar. Den svenske virksomhed FM Mattsson fortsætter sit aktive miljøarbejde og udvikler nye produkter til en miljøvenlig bolig. Sidste års lancering af konceptet ECOSAFE blev en stor succes, og nu udvides den ECOSAFE-mærkede serie 9000E med blandingsbatterier til bruseniche og badekar. Efter et år med ECOSAFE i din bolig har du sparet naturen for lige så meget kuldioxidudledning, som en biltur på op til 10.000 km udleder. De nye blandingsbatterier fra FM Mattsson er ikke bare stilfulde blandingsbatterier, der giver behageligt tempereret vand til bruser og badekar. Hele 9000E-serien er en videreudvikling af FM Mattssons 9000-serie, Sveriges mest solgte vandhaneserie, hvor samtlige produkter er miljøtilpasset og mærket med miljø- og klimamærkningen ECOSAFE. Sidste år lanceredes blandingsbatterier til køkken og håndvask. Med de nye modeller til bruseniche og badekar er serien nu komplet til hele boligen. Konceptet ECOSAFE bygger på miljøbevidsthed i alle led, fra nedsat miljøbelastning på fabrikken og i materialevalg til energismarte funktioner, der giver et miljøvenligt slutprodukt, der kan genvindes. En husstand på fire personer med et gennemsnitsforbrug kan nedbringe sit vand- og energiforbrug med op til 30 procent og spare op til 3.000 kroner om året, hvis man skifter til ECOSAFE-mærkede produkter til køkkenvask, håndvask og bruseniche. Man gør både miljøet og tegnebogen en tjeneste uden at give afkald på design og velbefindende.
– Vores branche er på bare nogle få år blevet en af nøglespillerne i kampen mod klimaforandringerne. I et normalt enfamiliehus går en femtedel af energiforbruget til varmt vand og for lejligheders vedkommende er andelen endnu større. Med ECOSAFE vil vi medvirke til at nå Sveriges klimamål. Det er vores job at tilbyde kvalitetsprodukter, der nedbringer energiforbruget, siger Benny Hansson, produktchef hos FM Mattsson.